Jeg er 29 år og bosat i Holbæk med min mand Martin og vores to skønne drenge, Cornelius og Leander.
Mit valg om at blive kosmetisk sygeplejerske stammer fra et ønske om at kombinere to store passioner – skønhed og sygepleje. Jeg har altid haft en brændende interesse for æstetik og velvære, og det er en stor drivkraft for mig at kunne bruge min faglige viden til at hjælpe mennesker med at føle sig godt tilpas i deres egen hud og spejlbillede.
At skabe naturlige, smukke resultater, der styrker folks selvtillid og selvbillede, er en gave, som jeg er dybt taknemmelig for at kunne dele med mine kunder. Jeg ser det som en ære at kunne bidrage til, at andre føler sig bedre tilpas med sig selv, og det er det, der motiverer mig hver dag i mit arbejde.
Min tilgang til den kosmetiske verden handler ikke om at ændre, men om at fremhæve – med respekt for lige præcis DIT unikke udtryk. Jeg tror på subtile forbedringer, der får dig til at føle dig som den bedste version af dig selv, både indeni og udenpå.
Udover min kosmetiske baggrund er jeg også uddannet akutsygeplejerske – så du er i trygge og erfarne hænder hele vejen.